onsdag 18 september 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

P-pladsen ved C.F. Møllers Allé lukker 2. september

parkering bilerDen midlertidige terræn-parkeringsplads ved C.F. Møllers Allé i Ørestad City lukker til fordel for et nyt boligbyggeri. Fremover bliver det i stedet muligt at parkere i P-hus 2 i Bellakvarter. 

Fra den 2. september vil By & Havn ikke længere tilbyde terrænparkering ved C.F. Møllers Allé. Årsagen er, at By & Havns dispensation til den midlertidige terrænparkering på byggefeltet udløber. På arealet vil der blive opført en beboelsesejendom med parkeringsfaciliteter i kælderen.  Der bliver plads til cirka 120 biler i den nye parkeringskælder, der forventes at være færdig i løbet af 2021.

Parkeringspladserne ved C.F. Møllers Allé bliver erstattet med 110 nye pladser i P-hus 2 i Bellakvarter. By & Havn lejer pladserne af Apoca Parkering, der driver parkeringshuset. P-hus 2 i Bellakvarter ligger på hjørnet af Doris Lessings Vej og Nadine Gordimers Vej, og de 110 p-pladser bliver mod betaling tilbudt de beboere, der bor på C.F. Møllers Allé nr. 2 til 40.

”Med lukningen af den midlertidige parkeringsplads og det fremtidige byggeri på byggefeltet tager vi fat på det sidste byggeri på C.F. Møllers Allé. Vi er klar over, at det vil medføre nogle forandringer for vores kunder, og vi sidder selvfølgelig klar til at hjælpe, hvis nogen har spørgsmål til ændringerne”, siger chef for Parkering i By & Havn Heidi Olsen. 

Udover nye P-pladser i P-hus 2 i Bellakvarter vil By & Havn tilbyde alle nuværende beboere med en høj handicapbil/minibus en ny reserveret parkeringsplads på terræn ved C.F. Møllers Allé. De beboere, der har et handicapparkeringskort til almindelige biler, vil blive tilbudt reserverede pladser i P-hus 2 i Bellakvarter, P-hus Bjerget eller P-hus Edvard Thomsen.

”Vi har gjort os umage for at løse udfordringerne bedst muligt for kunderne, ligesom vi naturligvis imødekommer de parkanter, der har et gyldigt handicapkort og særligt dem med en høj handicapbil eller minibus”, siger Heidi Olsen. 

Det nuværende parkeringsabonnement til C.F. Møllers Allé kan ikke længere benyttes, når parkeringspladsen lukker den 2. september. Salget af nye abonnementer starter den 26. august, kl. 10.00. 

Når den nye parkeringskælder på C.F. Møllers Allé står klar, vil de 110 nye parkeringspladser i P-hus 2 i Bellakvarter fortsat være tilgængelige for By & Havns parkeringskunder. 

By & Havn har den 14. august sendt et orienteringsbrev om de nye parkeringsmuligheder til alle berørte parkeringskunder på C.F. Møllers Allé.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme